Digital aflevering


Kære alle,
Afleveringsfristen for aflevering af jeres BA-projekt er den 25. maj kl.15 2011. Du skal aflevere dit projekt digitalt via ITU's fremtidige kursushåndteringssystem, LearnIT, og kan aflevere allerede fra den 11. maj kl.9.
Læs venligst nedenstående retningslinjer grundigt:
  • Log ind i LearnIT senest 1. maj 2011. Se her hvordan. Herefter vil du blive overført til et fælles kursusrum, hvor du skal aflevere dit projekt. Guidelines til aflevering vil ligge i rådighed i kursusrummet.
  • ALLE, uanset om der skrives i grupper eller individuelt, skal aflevere et fuldt eksemplar af projektrapporten. Bemærk: Det er den studerendes eget ansvar at sørge for, at samtlige korrekte filer afleveres indenfor afleveringsfristen. Eksaminator og censor forpligter sig kun til at læse ét (tilfældigt) eksemplar for hver gruppeaflevering.
  • Projektrapporten skal afleveres som én enkelt PDF-fil (derfor ingen løse forsider eller bilag).
  • Software og andre artefakter, såsom audio, video, etc. skal uploades som .zip-filer.
  • Du vil efter korrekt upload af projektet modtage en bekræftelse med tidspunkt for aflevering samt titel på afleverede filer pr. e-mail.

Sådan er du sikret i tilfælde af fejl eller nedbrud i systemet

Da dette er et pilotprojekt, tages der forbehold for evt. systemsvigt ifm. LearnIT. I tilfælde af fejl ved systemet, der forhindrer aflevering indenfor afleveringsfristen, gives der derfor udsættelse. Det er dog en forudsætning, at du afsætter god tid til at uploade de nødvendige filer og ikke venter til sidste øjeblik. Der gives kun dispensation til udsættelse, såfremt systemet mod forventning er nede eller på anden måde ude af drift - ikke hvis du af andre grunde afleverer for sent.

Tips for tools

PDF-writer

ILU anbefaler at bruge Cute PDF (windows/freeware) til at konvertere filer (fx. Worddokumenter) til PDF-filer.

Flet PDF-filer

Der findes et hav at freeware programmer til dette formål.

Hvis du har nogle spørgsmål, så ring på 7218 5231 eller skriv til os på ilu@itu.dk.